Jobannonce: ISS søger en innovativ og ambitiøs forretningsudvikler til teknisk Facility Management

ISS Facility Services A/S

ISS søger en innovativ og ambitiøs forretningsudvikler til teknisk Facility Management

Vil du være med til at udvikle og implementere fremtidens tekniske løsninger inden for Facility Management? Så har du nu muligheden for at blive en del af ISS Facility Services A/S kompetence- og udviklingscenter, Property Excellence. Vi udvikler og implementerer fremtidens drifts- og vedligeholdskoncepter med tilhørende IT og systemunderstøttelse, som kan sikre vores kunders fremtidige drift. Dit primære fokus vil være at levere ambitiøse og nyskabende løsninger indenfor Integreret Facility Service (IFS) til vores største kunder.

Med din stærke faglighed vil du bidrage til at videreudvikle vores driftsunderstøttende kompetencecenter, hvor vores løsninger og koncepter naturligt efterspørges i driften, og som kontinuerligt udvikles og optimeres, så de altid er “Best in Class” og giver værdi for vores kunders forretning og vores drift.