Jobannonce: Projektleder til signalprojekter

Banedanmark

Projektleder til signalprojekter

København

Vil du være med til at forbinde Danmark?

Vi søger en dygtig projektleder med energi og autoritet til at gå forrest i teamet Sikring og Fjernstyring. Du skaber resultater og succeser gennem projekterne og dine projektmedarbejdere – med engagement, drive og stor professionalisme.

Du får en udfordrende hverdag i en afdeling med spændende jernbaneprojekter og et udviklende fagligt miljø. Teamets målsætning er, at vi agerer professionelt og målrettet – både i forhold til leverancen og til kunden. For os er succes, at projekterne bliver gennemført til aftalt tid, økonomi og kvalitet.

Dit arbejdssted bliver i København, men projekterne i teamet gennemføres på tværs af landet, og du kan derfor regne med nogen rejseaktivitet. Mængden af rejsedage vil afhænge meget af projekterne, men langt størstedelen af din tid, er du på kontoret.