Jobannonce: To AC-medarbejdere til driftskonsolidering af projekt om geografiske variabler til ejendomsvurdering

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

To AC-medarbejdere til driftskonsolidering af projekt om geografiske variabler til ejendomsvurdering

København

Du indgår i et beregningsteam, som har til opgave at udvikle og konsolidere geografiske beregninger.

I kontoret, Forvaltningssamarbejder, arbejder vi med projekter, der har til formål at skabe værdi i andre myndigheders forvaltningsprocesser. Vi søger to nye kollegaer, der kan bidrage til at vores projekt om bidrag til ejendomsvurderinger kommer sikkert i mål og overgår til en mere konsolideret driftssituation.

Du bliver i første omgang en del af et beregningsteam, der består af dygtige kollegaer med stor viden inden for rummelige analyser, herunder SQL og GIS. Teamets hovedopgave er at udvikle og udføre geografiske beregninger, der skal indgå som grundlag for de kommende datadrevne ejendomsvurderinger.