Jobannonce: Salgsingeniør til test- & måleudstyr

Rohde & Schwarz Danmark A/S

Salgsingeniør til test- & måleudstyr

Glostrup eller Aalborg

Er det noget for dig? Og kan du tænke dig at arbejde professionelt med udstyr til elektronikindustrien fra vores salgsafdeling i Glostrup eller Aalborg?

Dit job vil bestå i salg til eksisterende kunder samt opsøgning af nye kundeemner. Du vil selv i stor udstrækning have mulighed for at opbygge din egen kundebase.

Du bliver en del af en stærk salgskultur i Rohde & Schwarz med fokus på værdibaseret salg og partnerskab med vore kunder. Derudover vil du indgå i et meget engageret team, som du til hver en tid kan trække på og sparre med, når det drejer sig om teknisk råd og vejledning omkring produkterne, og ligeledes i forbindelse med dit salg.