Jobannonce: Vandkvalitetsspecialist til fremtidens vandforsyning

Gem
HOFOR

Vandkvalitetsspecialist til fremtidens vandforsyning

København

Vil du være med til at bringe Danmarks største vandværker op til fremtidens standarder og indføre blødere vand?

Vores kunder efterspørger blødere vand, og det er allerede implementeret i Brøndby Kommune. Vi er godt i gang med modernisering og blødgøring på fire af vores syv store regionale vandværker og igangsætter nu forarbejdet på vores største vandværk ved Regnemark, som producerer en femtedel af alt vand til hovedstadsområdet, cirka 12 millioner kubikmeter om året.

Du bliver en del af Vandkvalitetssektionen, som er en del af Drift Vand, hvor du får 17 dygtige kolleger, som arbejder med at sikre vandkvaliteten for kunderne. I sektionen har vi stor faglig kompetence inden for overvågning og kontrol af vandkvalitet. Du bliver en del af teamet af vandkvalitetsspecialister, som arbejder med vandkvalitet i processen fra boring til forbruger.