Jobannonce: Teamleder til Servicedesk

Gem
Statens IT

Teamleder til Servicedesk

Ballerup

Har du lyst og evner til at lede og udvikle et team af dygtige servicedesk-medarbejdere i en dynamisk og professionel it-servicefunktion? Vi søger en engageret og serviceorienteret teamleder til det ene af vores tre servicedesk-teams, der er ansvarlig for håndteringen af alle brugerhenvendelser til Statens It.

Som teamleder for servicedesken har du det overordnede ansvar for, at vores brugere får leveret den ønskede service til tiden. Som personaleleder skal du sikre dine medarbejderes kompetenceudvikling og daglige trivsel.

Dine primære ansvarsområder vil være at sørge for, at teamet opfylder de mål, der er sat for teamet og udvikler sig på baggrund af kundernes behov gennem proaktiv, smidig og effektiv håndtering af brugernes henvendelser.