Jobannonce: Faglig koordinator til tværfagligt rehabiliteringsteam

Hvidovre Kommune

Faglig koordinator til tværfagligt rehabiliteringsteam

Vil du være med til at lede, koordinere og udvikle et tværfagligt rehabiliteringsteam, og sikre kvalitet i borgernes rehabiliteringsforløb?

Som faglig koordinator skal du være med til at etablere og udvikle enheden i samarbejde med en tværgående ledergruppe bestående af ledere fra den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje, Genoptræningen & Rehabilitering og Visitationen.

Hovedopgaverne er følgende:

  • Ledelse af medarbejdere i rehabiliteringsteamet
  • Medvirke til at skabe en opbyggende samarbejdskultur og klare rammer for medarbejdernes tværfaglige opgaveløsning
  • Faglig ansvarlig for planlægning og koordinering af den tværfaglige opgaveløsning, med borgerne som det naturlige omdrejningspunkt
  • Medvirke til at sikre kvalitet og sammenhæng i den enkelte borgers forløb i samarbejde med resten af rehabiliteringsteamet.