Jobannonce: Erhvervsassurandør til større kunder – København

Gem
Alm. Brand

Erhvervsassurandør til større kunder – København

Kan du spotte nye erhvervskunder og med din faglige rådgivning få salget til at rulle? Så få et selvstændigt job, hvor du administrerer din egen arbejdsdag, men hvor vi klæder dig solidt på med det nyeste inden for salgsværktøjer og -systemer.

Som erhvervsassurandør hos Alm. Brand får du ansvar for at udvikle og pleje relationer med eksisterende og især nye erhvervskunder. Din dag går med at spotte potentielle emner, researche virksomheder samt at planlægge, booke og gennemføre kundemøder.

Selvom du bestemt får brug for dit salgstalent, lægger vi stor vægt på at fungere som kundernes rådgiver. Det vil f.eks. sige, at du spørger ind, behovsanalyserer og vejleder om skadebegrænsende tiltag på mødet med kunden.