Jobannonce: Ingeniør med solidt kendskab til ETCS-systemer

Banedanmark

Ingeniør med solidt kendskab til ETCS-systemer

København

Vil du arbejde med fremtidens tekniske løsninger inden for togdrift?

Banedanmark er i gang med en fornyelse af signalteknologien på den danske jernbane. Vi fornyer de eksisterende signalsystemer med nye computerbaserede signal- og togkontrolsystemer. For første gang vil hele jernbanens signalsystem blive fornyet på én gang, dette i samarbejde med internationale leverandører.

Til projektet Fjernbane Vest søger vi nu en ingeniør, som med solidt kendskab til ETCS-systemer kan være med til at løbe projektet i mål.

Som ingeniør på Fjernbane Vest-projektet får du blandt andet ansvar for tekniske analyser og leverancer vedrørende ETCS-infrastrukturen, ligesom du kommer til at arbejde med teknisk komplicerede områder som jernbaneoverskæringer, varslingssystemer til passagerer, kilometrering og meget andet.