Jobannonce: Alsidig strategi- og udviklingsmedarbejder til Koncern HR i Miljø- og Fødevareministeriets departement – som fuldmægtig eller specialkonsulent

Miljø- og Fødevareministeriet

Alsidig strategi- og udviklingsmedarbejder til Koncern HR i Miljø- og Fødevareministeriets departement – som fuldmægtig eller specialkonsulent

København

Vil du være med til at understøtte et ministerium, der arbejder med områder inden for miljø, natur, landbrug og fødevarer, som vi alle møder i vores hverdag? Og har du lyst til at indgå i en velfungerende HR-enhed? Så er du måske vores nye kollega?

I team Strategi og udvikling arbejder vi med onboarding af nyansatte, udviklingsforløb og seminarer for chefer, årlige lønforhandlinger, koncernfælles ledelses- og trivselsmålinger, udflytning af statslige arbejdspladser, strategiske fokusområder, ledelsesinformation, tværgående kompetenceudvikling m.v.

I jobbet får du selvstændigt ansvar og faglige udfordringer samt en bred opgaveportefølje med mulighed for at bringe mange forskellige kompetencer i spil.