Jobannonce: Product Manager

Q8 Danmark A/S

Product Manager

København

Til vores kontor i Ørestaden leder vi efter en ny kollega til Fleet Card team’et.

Bliver vi enige om, at vi skal arbejde sammen de næste mange år, kan du glæde dig til at være en vigtig del af et team, hvor vi sætter Q8´s position på markedet indenfor salg af brændstoffer til vores erhvervskunder højt på agendaen. Baseret på dine analyser af udviklingen indenfor branchen, sætter du strategien for optimering af nuværende salgskanaler og kundesegmenter samt hvilke, vi skal fokusere på i fremtiden.

Du bliver ansvarlig for at øge vores salg og indtjening til vores erhvervssegment ved at udvikle og implementere processer, systemer og koncepter indenfor salg af brændstof og Fleet Card og din kontaktflade ud mod forretningen bliver stor.