Jobannonce: Dansk-/engelsklærer, der sætter en ære i ikke at kede eleverne

Henriette Hørlücks Skole

Dansk-/engelsklærer, der sætter en ære i ikke at kede eleverne

Odense

Vi søger en yderst velfunderet lærer til dansk og engelsk i såvel ind- som udskolingen. Det er samtidig en fordel, hvis du på sigt kan varetage enten tysk- eller franskundervisning i vores internationale afdeling, Odense International School, hvor undervisningssproget er engelsk.

I første omgang rummer dit skema dansk og kristendom på 2. klassetrin, dansk i 7. klasse samt engelsk i 4. og 7. Samtidig skal du følge vores 0. klasse tre lektioner om ugen og dermed blive klar til at overtage eleverne som klasselærer, når de skal op i 1. klasse i 2019/20.

Vi kan beskrive vores kolleger, elever og forældre som meget positive, samarbejdende og engagerede. Derfor er det væsentligt, at du også er udadvendt og god til at tale med mennesker. Ikke mindst ønsker vi, at du deltager aktivt i at udvikle samarbejdet med dine kolleger på skolen.