Jobannonce: Sygeplejerske til Fælledgården (barselsvikariat)

Københavns Kommune

Sygeplejerske til Fælledgården (barselsvikariat)

Vi investerer i dig, din arbejdsglæde og din faglighed, så du kan tage hånd om sygeplejen. Vi søger nu en sygeplejerske i barselsvikariat til Fælledgården – med gode vilkår.

Fælledgården er en del af Indre by/Østerbro (IBØ) og er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. På Fælledgården bor der 193 beboere, fordelt på demensafdelingen og fem somatiske afdelinger.

Vi søger en basissygeplejerske til somatisk afdeling. Du vil i samarbejde med afdelingens anden sygeplejerske og øvrige videnspersoner have det sygeplejefaglige ansvar for afdelingens mest komplekse beboere og behandlingsforløb, hvor du sammen med afdelingens øvrige personale skal varetage sygeplejen omkring de mere stabile beboere.