Jobannonce: Kontorelev

Favrskov Kommune

Kontorelev

Brænder du for en god uddannelse, og er du klar til en hverdag med masser af udfordringer og spændende arbejdsopgaver?

Som kontorelev i Regnskab får du kendskab til kommunens økonomisystem, bogføring, kontoplan, opkrævningen, ejendomsskat og intern revision. Du får kontakt med mange kollegaer, både internt og eksternt, og du får også opgaver med kontakt til borgerne, dog i mindre omfang i Opkrævningen og Ejendomsskat.

I Social og Sundhed får du mulighed for at arbejde med en lang række forskellige arbejdsopgaver, eksempelvis kommunikation internt og eksternt, telefonisk kontakt til borgere, budget- og regnskabsopgaver, løn- og personaleopgaver.