Jobannonce: Kontorelev

Favrskov Kommune

Kontorelev

Brænder du for en god uddannelse, og er du klar til en hverdag med masser af udfordringer og spændende arbejdsopgaver?

I Teknik og Kultur får du en plads i front og skal være med til at servicere både borgere, kollegaer og chefer. Du bliver en del af et team, som arbejder med økonomi, dagsordner, hjemmeside og meget mere. Du får ansvar for dine egne faste opgaver, men du får også lov til at prøve kræfter med nye opgaver og udfordringer undervejs.

Som kontorelev i Regnskab får du kendskab til kommunens økonomisystem, bogføring, kontoplan, opkrævningen, ejendomsskat og intern revision. Du får kontakt med mange kollegaer, både internt og eksternt, og du får også opgaver med kontakt til borgerne, dog i mindre omfang i Opkrævningen og Ejendomsskat.