Jobannonce: Frivillighedskonsulent i vikariat til Strategi og Plan, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland

Frivillighedskonsulent i vikariat til Strategi og Plan, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Vil du være med til at understøtte og udvikle de frivillige indsatser på Sjællands Universitetshospital?

Region Sjælland

Som frivillighedskoordinator vil du være kontaktperson for både de frivillige og personalet. Du vil fungere som overordnet tovholder for hospitalets frivillige indsatser, og du vil være ansvarlig for, at indsatserne lever op til hospitalets visioner og målsætninger inden for området. Du vil have en central rolle i forbindelse med kvalitetssikring – både af de enkelte frivillige indsatser og i forhold til organiseringen af arbejdet med frivilligheden på hospitalet.

Den ledige stilling er placeret i Strategi og Plan, som er en del af Staben på Sjællands Universitetshospital. Strategi og Plan består af 11 medarbejdere og arbejder bl.a. med hospitalsplanlægning, strategiudvikling, kommunikation og kommunesamarbejde.