Jobannonce: Intern salgsleder til Industri Øst

Lemvigh-Müller A/S

Intern salgsleder til Industri Øst

Slagelse

I Industri Øst i Slagelse beskæftiger du dig med et meget alsidigt kundesegment og en lige så bred produktportefølje, når du servicerer industrien med alt inden for både VVS, el og tekniske artikler. Her er det interne salgsteam rygraden, der sikrer service af høj kvalitet og solid teknisk backup til afdelingens eksterne sælgere og regionens kunder.

”Her får du det fulde ledelsesansvar for det interne salgsteam, samtidig med at du kommer i tæt kontakt med hele paletten af Lemvigh-Müllers kundesegment - lige fra de store, internationale koncerner til den lille smedemester nede på hjørnet. Det er med til at sikre forskelligartede opgaver og en spændende hverdag,” siger Martin.

Du får selvstændigt ledelsesansvar for et team af 12 af industriens mest kompetente interne salgsmedarbejdere. Her bliver din opgave at samle et erfarent og alsidigt team og sikre en stærk kontinuerlig kundeoplevelse.