Jobannonce: Sygeplejerske til Ammershøjparkens plejecenter

Lejre Kommune

Sygeplejerske til Ammershøjparkens plejecenter

Kr. Hyllinge

Vi søger en sygeplejerske, som med en udviklingsorienteret tilgang medvirker til at sikre høj kvalitet og en sammenhængende indsats i sygeplejen.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med en nyansat sygeplejefaglig demenskoordinator, som også har base på centret. Det forventes, at der ansættes yderligere en sygeplejerske i forbindelse med ibrugtagningen af det nye demenshus i 2019.

Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde tæt på vores beboere og deres pårørende, hvor alle indsatser og initiativer tilrettelægges individuelt og skaber sammenhæng i alle forhold omkring borgeren.