Jobannonce: Analytisk stærk akademiker til reformimplementering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Analytisk stærk akademiker til reformimplementering

København

Vil du være med til at udvikle og implementere ny beskæftigelsespolitik? Vil du være en del af et kontor, som løbende varetager politikudvikling, lovgivning og ministerbetjening? Er du en god formidler og kan du samarbejde bredt? Så har vi et spændende barselsvikariat til dig i Kontoret for Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Beskæftigelsesministeriet

Du bliver en del af Kontoret for Arbejdsmarkedsfastholdelse, hvor vi er ansvarlige for at implementere politiske reformer rettet mod unge, sygemeldte, kontanthjælpsmodtagere, borgere i og uden fleksjob og borgere i ressourceforløb og revalidering. Vi former og driver initiativer, der kan styrke indsatsen over for udsatte målgrupper i beskæftigelsessystemet og følger op på reformernes implementering. Derudover skaber vi grundlaget for nye politiske beslutningsoplæg på området.