Jobannonce: Salgsingeniør til forretningsområdet alarm, sikring og overvågning

Lemvigh-Müller A/S

Salgsingeniør til forretningsområdet alarm, sikring og overvågning

Åbyhøj

Vil du bruge din tekniske viden til at supportere vores kunder?

Få dine kompetencer i spil i Danmarks største stål- og teknikgrossist. Her udvikler du dig gennem løbende uddannelse, og sammen med dine erfarne kolleger understøtter du os i at sælge alarm- og sikringsprodukter, der skaber tryghed.

I vores afdeling for salg og teknisk support får du 7 specialiserede og dygtige kolleger at sparre med. Vores arbejdsmiljø er præget af uhøjtidelig professionalisme, og her sker altid noget nyt, da teknologien og markedet konstant udvikler sig.

Sammen med dit team understøtter du forretningen med teknisk support til både kunder og kolleger internt i organisationen mellem kl. 8-16. Med din kommercielle tilgang finder du den tekniske løsning, der gør kunden konkurrencedygtig. Du arbejder med hele produktpaletten, men i starten fokuserer du især på området inden for brandalarmering.