Jobannonce: FABRIKSCHEF til NYMETAL METALSTØBERI

Nymetal A/S

FABRIKSCHEF til NYMETAL METALSTØBERI

Nykøbing Falster

Til en nyoprettet stilling som fabrikschef på vort metalstøberi beliggende i Nykøbing Falster søger vi en selvstændig og kvalitetsbevidst person, der både internt via den daglige ledelse og udadtil ved opsøgende salgsarbejde, er i stand til at udvikle og optimere støberiets produktion og indtjening.

Nymetal A/S er en ren underleverandørvirksomhed, som støber varierende emner i flere legeringer, herunder aluminium, bronze og kobber til en bred vifte af industrivirksomheder. Emnerne bearbejdes på vores maskinfabrik og af den samlede omsætning går ca. 75-80% til eksport – primært Norge, Sverige og Tyskland.

Vi tilbyder en fast stilling i frie rammer og en aflønning, der svarer til dine kvalifikationer, samt at give dig en grundig indførelse i vores procedurer, systemer og kundesammensætning.