Jobannonce: Digital forretningsudvikler

Væksthus Syddanmark

Digital forretningsudvikler

Esbjerg/Odense

Kan du understøtte den digitale omstilling blandt små og mellemstore virksomheder i Syddanmark?

Væksthus Syddanmarks opgave er bl.a. at sætte den digitale omstilling på dagsordenen hos de små og mellemstore virksomheder gennem vores daglige arbejde med vækstforløb samt udvikle og gennemføre vækstprogrammer i samarbejde med en række samarbejdspartnere regionalt som nationalt.

Derfor søger vi en digital skarp og teknologibegejstret forretningsudvikler, som kan medvirke til at understøtte vores kompetencer på den digitale udvikling, som udfolder sig med stor hast i disse år.

Helt overordnet bliver din opgave af følge de vigtigste trends og teknologiske udviklingstrin inden for den digitale omstilling for derefter at sætte dem i spil hos vækstvirksomhederne i Syddanmark.