Jobannonce: Engageret medarbejder til Professionshøjskolen Absalons kvalitetsafdeling

Professionshøjskolen Absalon

Engageret medarbejder til Professionshøjskolen Absalons kvalitetsafdeling

Sorø

Absalons kvalitetsafdeling varetager opgaver knyttet til organisationens uddannelseskvalitet og strategi. Til afdelingen søger vi en dygtig medarbejder, der har lyst til at arbejde med sikring og udvikling af uddannelseskvaliteten og evt. andre opgaver knyttet til realisering af Absalons strategi.

Du skal sikre systematisk gennemførelse af Absalons kvalitetshjul og udvikle og gennemføre nye evalueringer og projekter i samspil med uddannelserne, Absalons fællesfunktioner og direktionen.

Hos Absalon værdsættes kvalitetsarbejdet i organisationen, og du skal fastholde og styrke kvalitetsarbejdet via din åbenhed, systematik og professionalisme. Du bliver en del af et mindre dynamisk og engageret team med kontaktflade ud i resten af organisationen.