Jobannonce: Skoleleder på Buerup Skole

Kalundborg Kommune

Skoleleder på Buerup Skole

Jyderup

Buerup Skole er en lille og vågen kommunal landsbyskole i den østlige del af Kalundborg Kommune. Skoledistriktet grænser op til både Holbæk og Sorø Kommuner og er et typisk landdistrikt, hvor børnene ofte bruger skolebussen for at komme til og fra skole. Skolen vises stor tillid og opbakning fra både forældre, områdets beboere og lokale foreninger. Skolen spiller en vigtig rolle i et aktivt lokalt miljø.

Vi søger en skoleleder, der har lyst og vilje til at videreføre den retning, som ledelse, medarbejdere og skolebestyrelsen har anvist og iværksat.

Vi kan tilbyde en skole placeret midt i et aktivt lokalområde, hvor skolen spiller en stor rolle. Dine opgaver vil spænde vidt, og der er et stærkt fundament at bygge på. Du vil blive en del af et stort velfungerende ledernetværk i Kalundborg Kommune, og du vil blive tilbudt en mentorordning det første år.