Jobannonce: Programkoordinator i DR Koncerthuset

Gem
DR Byen

Programkoordinator i DR Koncerthuset

På kun 8 år har DR Koncerthuset etableret sig som et ledende københavnsk spillested, med mere end 300 koncerter om året og mere end 300.000 gæster.

DR Koncerthuset er hjemsted for DR egne ensembler, en række radio- og tv-shows samt venue for mere end 150 enkeltstående koncerter om året. Dertil kommer DR Musikariet, som står for mellem 50 og 100 årlige arrangementer for børn og unge. Og endelig er DR Koncerthuset ramme om en række større konferencer og events.

I de kommende år forventes yderligere vækst i antallet af koncerter med turnerende artister, primært indenfor de rytmiske genrer. Derfor søger vi en effektiv program-koordinator, der kan bistå vores programchef med tilrettelæggelse af de mere end 150 årlige koncerter med turnerende artister.