Jobannonce: Faglig koordinator

Kalundborg Kommune

Faglig koordinator

Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg Kommune søger en faglig koordinator til vores børneteam pr. 1.11.2017 eller snarest derefter.

Børneteamet består af 7 rådgivere, der arbejder med børn på 0-13 år, deres familier og netværk. Fagcenter Børn og Familie er en organisation i konstant faglig udvikling, hvor vi hele tiden evaluerer egen praksis og leder efter nye udviklingsmuligheder i arbejdet med vores børn og unge.

Som faglig koordinator skal du stå forrest i den fortsatte faglige udvikling og bistå dine kollegaer med sparring. Dine hovedopgaver bliver bl.a.:

  • Sparring og sagsgennemgang med kollegaer
  • Gå med i komplekse sager og samtaler
  • Være tovholder på implementering af nye faglige tiltag i teamet