Jobannonce: Kantineleder

Skive Handelsskole

Kantineleder

Pr. 1. august 2017 fusionerede Skive Handelsskole og Skive Tekniske Skole under navnet Skive College. Vores dygtige kantineleder har valgt at gå på efterløn, og vi søger derfor en kantineleder til det administrative fællesskab for kantinerne på Skive College og Skive Gymnasium og HF.

Kantinelederen bliver ansvarlig for 3 kantiner samt et stort moderne produktionskøkken med 18 medarbejdere. Kantinelederen får reference til skolens vicedirektør og kommer til at indgå i institutionens ledergruppe. Maden er hjemmelavet, og vi har fokus på duft, smag, farver, sæson, variation, økologi og sundhed. Med nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne laver vi mad fra bunden.

Som kantineleder har du stor forståelse for, at du er på en skole, som både har elever, kursister, lærere, ledere og eksterne besøgende. Alle skal opleve en menu, der rammer dem, samt et højt serviceniveau.

Indrykket: