Jobannonce: Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens Sektion for Apoteker og Tilknytning

Lægemiddelstyrelsen

Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens Sektion for Apoteker og Tilknytning

København

Er du interesseret i ledelse i et fagligt stærkt og engageret miljø? Brænder du for at arbejde med effektiv forvaltning i krydsfeltet mellem administration og politik? Så er du måske vores nye sektionsleder i Lægemiddelstyrelsens Enhed for Apoteker og Medicintilskud.

Du bliver leder i en organisation, som har visionen om, via innovation og løbende forbedringer, at blive en af Europas førende lægemiddelstyrelser. Vi har udarbejdet en perspektivrig og ambitiøs strategi, der skal bringe Lægemiddelstyrelsen i europæisk topklasse.

Sektionens primære arbejdsopgaver består i vurdering af ansøgninger fra sundhedspersoner om tilknytning til virksomheder, vurdering af ansøgere til ledige apoteksbevillinger, herunder udviklingen i apoteksstrukturen og administration af apotekervæsenets udligningsordning.