Jobannonce: Studentermedhjælper HR Coop

Coop Danmark A/S

Studentermedhjælper HR Coop

Albertslund

Vil du være med til at drifte en af Danmarks mest avancerede personaleadministrationsløsninger i en virksomhed med ca. 40.000 medarbejdere?

HR-organisationen i Coop består i dag af HR Servicecentret, der er placeret under Koncern Økonomi og Service, samt en organisation der er placeret direkte i Coops kæder og forretningsområder. HR Servicecentret håndterer personaleadministration, tidsregistrering, systemadministration og rapportering, samt specialiseret support på områderne HR, løn, benefits, rekruttering, kursusadministration og personalekøb.

Din væsentligste opgave bliver at tage godt imod brugerne, når de henvender sig via vores portalløsning, og at sikre, at de – efter maildialogen med dig – sidder tilbage med et smil på læben og en følelse af at have været i hænderne på en person, der forstår deres udfordring og evner at løse opgaven.