Jobannonce: Aftenoperatør i plastvirksomhed

Ikadan Plast A/S

Aftenoperatør i plastvirksomhed

Ikast

Ikadan Plast A/S søger en dygtig aftenoperatør.

Hovedparten af maskinerne er udstyret med avancerede robotter og automatiseringsudstyr til udtagning, dekoration og pakning af emner. Dine opgaver vil blandt andet være: Tilsyn med maskinerne, kvalitetskontrol, tømning af transportbånd, tilsyn med materialeforbrug ved de forskellige produktioner.

Som operatør er du medansvarlig for den løbende produktion på vore sprøjtestøbemaskiner og plastsvejseanlæg. Da virksomheden bærer præg af innovation og omstillingsparathed vil du også skulle være med til at optimere og udvikle dine arbejdsområder.