Jobannonce: Erfaren personaleleder til Drift & Anlæg - genopslag

Esbjerg Kommune

Erfaren personaleleder til Drift & Anlæg - genopslag

Brænder du for personaleledelse og udvikling af den kommunale drift af vej- og parkområdet, og er du samtidig en stærk kommunikator med solide administrative kompetencer? Så er du måske den nye dygtige personaleleder, vi efterlyser til en af landets førende kommunale entreprenørafdelinger.

En af vores ledere har fået nye udfordringer, og vi står derfor og har brug for en til at bære ansvaret videre. Jobbet består af ledelse af 3 team med i alt ca. 20 medarbejdere, der passer og vedligeholder parker og grønne arealer samt vejdrift i den sydlige del af Esbjerg Kommune.

Du skal således trives med og være bevidst om, at dit arbejde har stor synlighed og betydning for mange. Entreprenør varetager driften af veje, grønne områder, kirkegårde, skove og vandløb samt vinteren i landets 5. største kommune.