Jobannonce: Knud Lavard Centret søger souschef - genopslag

Ringsted Kommune

Knud Lavard Centret søger souschef - genopslag

Fanger ord som rummelig ledelse, åben og ærlig kommunikation og stor faglighed din interesse, skal du søge souschefstillingen på Knud Lavard Centret.

Du er som souschef teamleder for centrets akut-stuer, sygeplejeansvarlig til sikring af den faglige udvikling og kvalitet i kerneydelsen til beboerne på hele centeret samt souschef for centerlederen.

Vi søger en souschef, der er uddannet sygeplejerske, er lederuddannet og har ledelseserfaring og gerne erfaring fra primærområdet.

Du vil være en del af et plejecenter, hvor faglighed, viden og udvikling er en naturlig del af din hverdag.

Du har overblik og er handlekraftig. Du ønsker at være ”tæt på” i hverdagen for at sikre, at beboerne har det godt, og at personalet trives.

Du er anerkendende i din kommunikation og tilgang til arbejdet og giver dine medarbejdere en tilstedeværende ledelse i hverdagen.