Jobannonce: Social- og sundhedsassistent ved nyremedicinsk sengeafsnit, OUH

Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent ved nyremedicinsk sengeafsnit, OUH

Er du interesseret i at blive en del af en fantastisk personalegruppe, i en afdeling med høj kompleksitet og en mangfoldighed af sygeplejefaglige udfordringer, så har vi jobbet til dig på Nyremedicinsk afd. Y1.

Plejeopgaverne er mangeartede og giver mulighed for at arbejde med alle sygeplejens aspekter. Vi har både akut- og kronisk nyresyge patienter, ligesom vi både har kirurgiske og medicinske patienter. Social- og sundhedsassistenter i afdeling Y har mulighed for kompetenceudvikling, hvilket skaber et godt arbejdsmiljø.

Udover en stærk gruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, med alt lige fra helt nyuddannede til 40-års jubilarer, har vi i afdelingen 2 kliniske sygeplejespecialister som bistår udviklingen af sygeplejen, teoretisk som praktisk.

Arbejdstiden er dag- og aftenvagter, samt hver 3. weekend.