Jobannonce: Receptionist/studentermedhjælper med skarpt hoved søges til Pilates B

Pilates B - Lyngby

Receptionist/studentermedhjælper med skarpt hoved søges til Pilates B

Hos Pilates B vil vi gerne være med til at give mennesker et bedre og sundere liv gennem korrekt træning af kroppen.

Arbejdsområderne består primært i, at byde kunder velkommen og registrere folk inden træningen på en god og imødekommende måde hvor kundens forespørgsel tages seriøst og respekteres. Opgaverne består også i, at holde styr på kalender og aftaler, booking af kunder, salg, kundepleje i form af at besvare e-mails og telefonopkald samt diverse administrative småopgaver, der skal holdes styr på og varetages.

Der vil være mindre praktiske opgaver forbundet med jobbet, såsom klargøring af studiet og at holde orden. Alt efter dine evner, ansvarsfølelse, passion og kvalifikationer vil der også være mulighed for at hjælpe til med markedsføring, sociale medier, nyhedsbreve, IT osv. Disse opgaver kan blive til mere, afhængigt af hvem du er og hvordan du varetager opgaverne.