Jobannonce: Undervisere til informatik C

Niels Brock

Undervisere til informatik C

Har du lyst til at undervise unge i informatik?

Vi søger en række undervisningsassistenter, der kan undervise vores kommende HHX-elever i det nye fag informatik C. Ansættelsen vil være fra midten af november 2017 og frem til sommeren 2018 (evt. med mulighed for forlængelse).

Vi tilbyder et job, hvor du kommer at indgå i et nyt underviserteam med IT som speciale. Kort sagt: Et fedt studiejob, der giver dig kompetencer og erfaringer, du kan bruge fremover.

Fra januar 2018 og fremefter vil du få ansvaret for cirka 3-4 klasser, som du skal vejlede gennem undervisningen. Det vil typisk være at svare på faglige spørgsmål, sparre med eleverne, understøtte gruppearbejde og evaluere elevernes arbejde. Du vil løbende få støtte/supervision. Du vil samtidig være en del af det lokale lærerteam på et af Niels Brocks tre gymnasier og i teamet af undervisere i Informatik C.