Jobannonce: Pædagoger søges

Ringe Kost- og Realskole

Pædagoger søges

Ringe Kost- og Realskoles tilbud retter sig mod børn og unge, der er i vanskeligheder omkring skole, familie samt kammerater, og hvis adfærd indikerer, at deres trivsel og udvikling er truet. De fleste af vores børn og unge bor på skolen, men vi har også elever i dagskole.

I skolen underviser vi i hele fagrækken, og vi vægter meget højt, at alle vores elever efter endt skolegang aflægger 9. klasses prøven og/eller 10. klasses prøven.

Vi har fra 4. til 10. klasse. Der er få elever i klasserne, og der er ofte 2 undervisere - med hver sin opgave - i timerne. Ringe Kost- og Realskole har en del elever, der har været fagligt og socialt udfordret i det traditionelle skolesystem og derfor har behov for specialundervisning. Som profilskole arbejder vi med specielt/intensivt tilrettelagt undervisning (”kursusklasser”).