Jobannonce: Web-analytiker

Gem
Alm. Brand

Web-analytiker

København

Vil du være med til at skabe Danmarks bedste digitale setup? Kan du omsætte data fra digitale kanaler til klare anbefalinger, der kan skabe bedre kundedialog og dermed mere forretning?

I Alm. Brand vil vi sætte helt nye standarder for brug af digitale løsninger, så vi for alvor kan sætte kunderne i centrum for alt, hvad vi gør. Som en meget vigtig del af dette, er vi ved at udvikle et nyt koncernwebsite, og det bliver din nye hjemmebane.

Som web-analytiker er dit overordnede mål at give kunderne den bedst mulige oplevelse uanset hvor og hvordan, de møder os digitalt – altid med fokus på datadrevet konvertering, lead generering og salg. Centreret omkring vores nye koncernwebsite skal du sikre, at vi tracker på de rigtige ting, løbende optimerer flows og funnels samt leverer statistikker og rådgivning til både content team, marketing og forretningen.