Jobannonce: Miljøsagsbehandler med fokus på støj og VVM-vurderinger

Odense Kommune

Miljøsagsbehandler med fokus på støj og VVM-vurderinger

Der bliver investeret og bygget i Odense som aldrig før. Byggerier skyder op i centrum, på havnen og ved campus, hvor universitetet udvider, og det nye supersygehus tager form. Om få år gør letbanen det nemt, hurtigt og bæredygtigt at komme rundt i byen.

Miljøsagsbehandlingen og især støjområdet er en central del af Odense Kommunes travlhed og udvikling, derfor har vi nu brug for en ny kollega, som kan være med til at realisere byrådets visioner om at gøre Odense til en moderne dansk storby med en livlig bykerne, grønne åndehuller og aktive lokalmiljøer.

Du kommer til at arbejde med konkret støj- og VVM sagsbehandling som f.eks.:

  • Klagesagsbehandling vedr. støj
  • Støjvurdering af lokalplaner, byggerier og infrastrukturprojekter
  • VVM-vurderinger
Odense Kommune