Jobannonce: Studentermedhjælper til skriftlig kommunikation – internt og eksternt

NEXT Uddannelse København

Studentermedhjælper til skriftlig kommunikation – internt og eksternt

Valby

NEXT Uddannelse København søger en ambitiøs studentermedhjælper til en række skriftlige kommunikationsopgaver, hvor der vil være rig mulighed for at afprøve sit talent i forhold til målrettet kommunikation.

Du skal primært arbejde med at skrive tekster til alle vores kommunikationsflader: intranet, nyhedsbreve, web, sociale medier o.a.

I den skriftlige kommunikation vil du få et særligt ansvar for at hjælpe kommunikationschefen med at løfte intern kommunikation til både ledere og medarbejdere, og du får mulighed for at skrive debatindlæg og artikler til fagmedier samt lokale og landsdækkende medier.

Konkrete opgaver omfatter bl.a. at:

  • skrive nyheder til intranet, nyhedsbrev og hjemmeside
  • dække interne arrangementer og events
  • læse korrektur og sikre god grammatisk kvalitet i forskellige teksttyper