Jobannonce: Teknisk supervisor

Banedanmark

Teknisk supervisor

Roskilde

Vil du være med til at løse nogle af vores spændende projekter inden for udvikling og drift af jernbanemateriel? Så er du måske vores nye tekniske supervisor.

Du bliver en del af Materielstyring og Maskinteknik, der er en afdeling på Banedanmarks maskinstation i Roskilde. Dvs. at du kommer til at arbejde på kontoret i Roskilde, hvor du bliver en del af et engageret team på omkring 50 dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen på tværs af alle afdelinger.

Maskintekniks overordnede opgaver er bl.a. at sikre godkendelser af materiellet, risikovurdering samt tilbudsindhentning og indkøb af materielinvesteringer. Desuden er vi i afdelingen også ansvarlige for større projekter som f.eks. renovering af 36 arbejdskøretøjer i Sverige samt Banedanmarks montering af signaludstyr på ’den gule flåde’ i forbindelse med Signalprogrammet.