Jobannonce: Grønlandsk-/dansktalende interviewer

Danmarks Statistik

Grønlandsk-/dansktalende interviewer

København

Danmarks Statistik skal lave en undersøgelse som handler om tryghed i Grønland. Vi har derfor brug for telefoninterviewer, som kan tale flydende dansk og grønlandsk og er vant til at bruge computer. Som telefoninterviewer skal du ringe til personer bosiddende i Grønland.

Telefoninterviews foregår ved computer med head-set på. Der ringes op til de telefonnumre, som kommer op på skærmen, og spørgsmålene læses op fra skærmen. Interviewspørgsmålene kommer op på det sprog (dansk/grønlandsk) som det tages på. Oplæring vil foregå hos Danmarks Statstik.