Jobannonce: Souschef

jem & fix A/S

Souschef

Sorø

Har du detailerfaring og flair for drift, planlægning og ledelse? Og vil du i et tæt samarbejde med butikschefen drive en butik hos en succesrig byggemarkedskæde i solid vækst?

Som souschef sparrer du med butikschefen om den daglige drift og fungerer som stedfortræder i butikschefens fravær. Du er derfor inde over butikkens økonomiske resultater, prisstyring og salgstiltag, og du har medansvar for omkostninger og svind. Samtidig sikrer du en optimal varedisponering og sammen med dine kolleger sørger du for, at butikken fremstår pæn og indbydende.

Vi lægger stor vægt på din personlighed og eventuel erfaring fra detailhandel. Du får mere end 1500 dedikerede kolleger fordelt over hele landet, og som virksomhed har vi fokus på din faglige og personlige udvikling. Det kommer blandt andet til udtryk i vores målrettede lederuddannelse, hvor du vil få styrket dine evner og faglige profil.