Jobannonce: Studiechef til Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet – genopslag

Grønlands Selvstyre

Studiechef til Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet – genopslag

Spændende lederstilling med ansvar for universitetets studieservice.

Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet er et lille universitet med ca. 700 studerende og er centralt placeret i den arktiske verden og i den arktiske forskning. Vi er midt i en spændende omstillings- og udviklingsproces på tværs af både egne og især nordiske grænser.

Vi søger en ny studiechef med stor viden om uddannelsesverdenen særligt i Grønland; men også gerne internationalt.

Studiechefen har det overordnede ansvar for universitetets Studieservice, som består af en række enheder fordelt på forskellige fysiske placeringer i Nuuk.

Studiechefens ansvarsopgaver er mangeartede og omfatter bl.a. opgaven med at styrke Studieservice på tværs af universitetets fire institutter med fælles indsatser og mål.