Jobannonce: Reservelæge/1. reservelæge til svensk speciallægeuddannelse i akutmedicin

Region Sjælland

Reservelæge/1. reservelæge til svensk speciallægeuddannelse i akutmedicin

Vil du være speciallæge i Akutmedicin i Sverige - og i Danmark.

Region Sjælland

Region Sjælland søger læger med interesse for akutmedicin til tre stillinger af fem års varighed med henblik på opnåelse af svensk speciallægeanerkendelse i akutmedicin i et formaliseret samarbejde med Region Skåne.

To af stillingerne er med ansættelse på Nykøbing Falster Sygehus, og en af stillingerne er med ansættelse på Holbæk Sygehus. Aftale om ansættelsessted indgås på baggrund af den enkelte ansøgers profil og præferencer samt efter nærmere aftale med og mellem de involverede afdelinger.