Jobannonce: Visitation og Hjælpemidler i Frederiksberg Kommune søger visitator til besøgsteamet

Frederiksberg Kommune

Visitation og Hjælpemidler i Frederiksberg Kommune søger visitator til besøgsteamet

Vores besøgsteam ønsker pr. 1. august 2017 en ny visitatorkollega 37 timer/uge eller deltid efter nærmere aftale.

Dit daglige arbejde vil bestå af udredning og vurdering af borgerens funktionsevne med henblik på at visitere bredt til hverdagsrehabilitering, hjemmehjælp, hjælpemidler og mindre boligændringer ligesom vi henviser til og rådgiver om kommunens brede vifte af tilbud.

Det primære udgangspunkt for dit arbejde er borgerens ressourcer og funktionsevne, og teamet arbejder intenst med at udvikle de kompetencer det kræver, at være første led i kommunens hverdagsrehabiliterende indsats.