Jobannonce: Lønkonsulent med forhandlingskompetencer

Frederiksberg Kommune

Lønkonsulent med forhandlingskompetencer

Brænder du for at forhandle og lave løn? Er du en mester i arbejdstidsregler og overenskomster for kommunalt ansatte og kan du formidle og koordinere reglerne i praksis? Så er du måske vores nye kollega i Frederiksberg Kommune!

Det administrative team på Børne- og Ungeområdet varetager en bred vifte af økonomi, løn og øvrige administrative opgaver for daginstitutioner i Frederiksberg Kommune. Det administrative team består af 3½ medarbejdere, som har til opgave at yde bistand og rådgivning til daginstitutionsledere.

Som medarbejder i det administrative team vil du skulle bistå dine kollegaer og daginstitutionslederne med viden om og hjælp til at lønindplacere og udarbejde lønaftaler for ansatte i daginstitutionerne. Du vil deltage i lønforhandlinger på lokalt niveau og varetage opgaven som koordinator til HR-afdelingen i Frederiksberg Kommune.