Jobannonce: Frisk og imødekommende deltidssælger til Telenor butikken, placeret i Bilka Kolding, søges

Gem
Telenor

Frisk og imødekommende deltidssælger til Telenor butikken, placeret i Bilka Kolding, søges

Til vores butik, placeret i Bilka Kolding, søger vi DIG! Altså, hvis du har lysten til at indgå i et stærkt team og evnen til at nå ambitiøse salgsmål, samtidigt med at du giver kunden en så fantastisk service, at de ikke kan lade være med at anbefale Telenor til deres venner og familie.

Som studiemedarbejder skaber du oplevelsen og omsætningen, og har med din indsats nøglen til Telenors succes på både kort og lang sigt. Med vore 59 butikker fordelt rundt om i hele Danmark heraf 18 Shop-in-Shop-butikker i Bilka, har vi et af telebranchens største butiksnetværk.

I vores butikker er der fart på. Vores privatbutikker ligger fortrinsvis i gågader og centre, hvor der ofte er mange kunder og travlt. Vi tilbyder her de mest populære mobiltelefoner, tablets og tilbehør. På de tidspunkter af dagen, hvor kundegennemstrømningen er størst, kan der virkelig være knald på.