Jobannonce: Fuldmægtige, der vil være med til at gennemføre regeringens ambitioner for det danske erhvervsliv i Danmark og internationalt

Erhvervsministeriet

Fuldmægtige, der vil være med til at gennemføre regeringens ambitioner for det danske erhvervsliv i Danmark og internationalt

København

Med et job i Erhvervsministeriets departement får du mulighed for at beskæftige dig med en højt prioriteret dagsorden og komme helt ind i centraladministrationens maskinrum.

Vil du arbejde i et politisk og højt fagligt miljø, og kan du formidle komplekse problemstillinger i et kort og let forståeligt format? Så er du måske vores nye kollega i Område 2 – Erhverv og Regulering. Vi søger både fuldmægtige til vores team på den nationale dagsorden og til vores internationale team.

Dine primære opgaver vil være, at:

  • Stå for processen omkring lovgivning hhv. i Folketinget og i EU.
  • Deltage i arbejdet med politiske udspil. Det indebærer bl.a., at du udarbejder beslutningsgrundlag til ministeren og er med i arbejdet, når der er politiske forhandlinger om regeringens initiativer.