Jobannonce: Junior-marketingkonsulenter fra Syddansk, Århus og Aalborg Universitet

Akademikernes A-Kasse

Junior-marketingkonsulenter fra Syddansk, Århus og Aalborg Universitet

Vil du bruge dine kommunikations- og netværksevner i en spændende stilling, hvor du afholder events på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner? Som junior-marketingkonsulent bliver du en del af en organisation, som gør en kæmpe forskel for akademikere.

På en typisk arbejdsdag kommer du ind på kontoret, tager de materialer (brochure og merchandise) du skal bruge, og så tager du ud på universiteterne/institutionerne.

Målet er naturligvis at skaffe medlemmer til Akademikernes A-kasse, og du vil også af og til deltage i andre arrangementer, hvor vi gør opmærksom på fordele for studiemedlemmer. Endelig har du også eget budget og indgår på egen hånd aftaler og forhandler med studieorganisationer, så vi kan være synlige på deres studieretninger.