Jobannonce: Social- og sundhedsassistent - tilkaldevikarer

Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent - tilkaldevikarer

Vi søger lige nu og løbende social- og sundhedsassistenter til at indgå i vores team af timelønnede tilkaldevikarer til dækning af akut opstået behov for hjælp i vores sengeafsnit.

Du vil blive spurgt, om du kan hjælpe ved overbelægning og ved sygdom. Som tilkaldevikar hjælper du, i det omfang som du kan.

Den geriatriske patient er indlagt med komplekse problemstillinger, som kræver tværfaglige vurderinger, undersøgelser og behandlinger. Plejepersonalet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som i dagligdagen samarbejder med afdelingens læger, fysio- og ergoterapeuter og diætist om at tilbyde patienterne den bedst mulige pleje og behandling.